Kajak i Gjøl Ro & Kajakklub

 

Kajakken er de senere år blevet en meget populær fritidsaktivitet. Det er et spændende fartøj på grund af dens hurtighed og dens gode manøvredygtighed. Når man først er blevet fortrolig og vant til at omgås kajakken, giver den os en frihed til at kunne opleve naturen langs vore kyster og søer og åer på en helt ny og anderledes måde.

 

Gjøl Ro & Kajakklub råder over mange forskellige typer kajakker.  Vi har begynderkajakker, Turkajakken og Havkajakker. Alt i alt råder vi over ca 18 kajakker i et blandet udvalg, således at der findes en kajaktype for enhver smag og til enhver lejlighed, både til brug på Limfjorden og på Ryåen.

 

Typisk vejer en Kajak 12-20 kg og er op til 5 m lang. Det gør den let at transportere på taget af en bil eller på en bådtrailer. Klubben råder over en kajaktrailer som kan laste op til 8 kajakker, dette giver os muligheden for at lave udflugter hvor vi sammen kan udforske andre farvande end vores eget rofarvand.

 

Kajaksporten kan dyrkes i det tempo man selv syntes – Enten som ren motion eller som konkurrencesport, men hos os på Gjøl, prioritere vi motion og hygge meget højt.

 

I Gjøl Roklub afholder vi  begynderkursus én gang om året, hvor man vil lære at håndtere kajakken, lære teknik og sikker færden på vandet.  Kurset bliver normalt  afviklet over 14 dage, og vil foregår i april / maj månedUnder kurset vil deltagerne få mulighed for at træne kæntringsteknikker i Aabybro svømmehal,

 

Klubben har alt hvad der er nødvendigt, så det eneste du behøver at tænke på er hvilket tøj du vil ro i.

 

Yderligere information kan fås hos:

Kajakchef  Henrik Rasmussen  tlf: 98 26 87 03, mail ras@one2.dk